Jeg er ikke sur – jeg er skuffet.
Det sidste års tid har jeg snakket med enormt mange selvstændige, der er blevet bildt ind, at SEO ikke er noget, de kan gøre selv. At det er noget, der kræver et bureau, en kontrakt og gerne 10.000 kr. om måneden. Og hver gang bliver jeg lidt mere skuffet på deres vegne, for det er simpelthen ikke sandt.
Nej, du kan godt lære SEO selv
SEO er ikke sort magi, og det er ikke forbeholdt folk med en teknisk baggrund eller et stort budget. Det er søgeord, sidestruktur og tekster, der rent faktisk taler til dine drømmekunder – og det er noget, du kan lære, ligesom du har lært alt muligt andet i din forretning.
Jeg møder alt for mange, der har fået at vide, at de skal have hjælp udefra, fordi det ellers er for teknisk eller for tidskrævende. Det er en fortælling, der passer rigtig godt ind i en forretningsmodel, hvor du binder dig til en lang kontrakt og betaler måned efter måned uden rigtig at vide, hvad pengene går til. Hvis nogen nogensinde lover dig en topplacering for de penge, skal du løbe væk – LANGT væk.
Hvad kræver det så at lave SEO?
Det kræver, at du vil det. Og at du har den rette viden – ikke bare et par løsrevne tips fra en Instagram-kommentar, men en forståelse af hvorfor du gør, som du gør. Uden det spilder du din tid, og det er faktisk den største omkostning her. Ikke pengene, men timerne du bruger på at gætte dig frem.
Det er til gengæld heller ikke så nørdet eller svært, som mange får det til at lyde. Jeg har brugt 7 år på at arbejde med SEO, og det bliver ved med at overraske mig, hvor hurtigt selvstændige kan lære det, når de får det forklaret uden fagsprog og med konkrete eksempler fra deres egen hjemmeside.
Vil du komme i gang med det (skide) SEO?
Så skal du med på SEO for begyndere – kurset, der lærer dig at blive fundet på Google af dine drømmekunder. Du får 15 lektioner med video, 14 guides og PDF-filer og adgang til en lukket Facebook-gruppe, hvor du kan stille spørgsmål undervejs. De to første lektioner kan du se helt gratis, så du selv kan mærke, om det er noget for dig.
Kurset koster 2.500 kr. ekskl. moms, og du kan dele betalingen op i 2 rater uden merpris, hvis du har behovet. Ingen bureau, ingen binding, ingen 10.000 kr. om måneden. Bare dig, din hjemmeside og den viden, du har brug for.
Er du en af dem, der har fået at vide, at SEO er for teknisk eller for tidskrævende til dig? Send mig endelig en mail på kontakt@amaliebenner.dk, så tager vi en snak om, hvor du skal starte.
De bedste hilsner, Amalie

