Har du skrevet en ny side eller et nyt blogindlæg, men kan ikke finde det på Google? Så er det ikke sikkert, at Google overhovedet kender til siden endnu. I det her indlæg viser jeg dig, hvordan du tjekker, om en side er indekseret, hvordan du beder Google om at indeksere den, og hvad du kan gøre, hvis den bliver ved med at drille.
Hvad betyder det, at en side er indekseret?
At en side er indekseret betyder, at Google har besøgt siden, læst den og gemt den i sit indeks. Indekset er en slags kæmpe bibliotek, som Google henter sine søgeresultater fra. Er din side ikke i biblioteket, kan den ikke blive vist på Google, uanset hvor god din tekst er.
Google finder som regel selv dine nye sider, men det kan tage tid. Her kommer Google Search Console ind i billedet, for det er her, du kan se, om en side er indekseret, og give Google et lille skub.
Først vil jeg lige vise, hvordan du tjekker, om din SEO tekst er indekseret af Google eller ej. Er en side ikke indekseret betyder det også, at siden ikke bliver vist i Google. For at tjekke det og anmode om indeksering skal du bruge en Google Search Console-konto. Har du ikke fået den sat op endnu, kan du få hjælp til opsætningen her.
Sådan tjekker du, om en side er indekseret
1) Log ind på din Google Search Console konto
2) Øverst på siden vil du finde en lignende boks med din egen URL:

3) Indsæt her den URL på den side, du godt vil tjekke om er indekseret. Får du følgende besked, er den ikke indekseret:

Sådan anmoder du Google om at indeksere siden
4) Nu ved vi, at siden ikke er indekseret, men det kan vi heldigvis ændre på. Du kan nemlig klikke på knappen ‘Anmod om indeksering’.
5) Når du klikker der, vil du efter et par sekunder se det her billede:

6) Og til sidst vil du se det her

Wuhuu.
Du har nu anmodet Google om at “læse” din side på ny.

Online kursus
Fra indekseret til fundet
Når Google kender din side, er næste skridt at få den til at rangere på de søgninger, dine drømmekunder laver. I SEO for begyndere lærer du trin for trin at finde de rigtige søgeord og skrive tekster, der bringer dig længere op i søgeresultaterne.
Se SEO kursetHvor lang tid tager det at blive indekseret?
Hvor lang tid det tager, før Google indekserer siden, er lidt forskelligt.
Forleden tog det mig et par dage, men jeg har også set, at det tager længere tid.
Det er helt normalt, at der går fra et par dage til et par uger. Nye hjemmesider med få besøgende og få links skal som regel vente lidt længere end hjemmesider, Google allerede kender godt. Du behøver heller ikke klikke på “Anmod om indeksering” igen og igen, for det gør det ikke hurtigere. Der er desuden et dagligt loft over, hvor mange anmodninger du kan sende.
Husk også, at indeksering ikke er det samme som at rangere. Når siden er indekseret, kan den blive vist på Google, men det er indholdet og din SEO, der afgør, hvor højt den kommer op. Det kan du læse mere om i hvor lang tid tager SEO.
Hvorfor bliver min side ikke indekseret?
Er der gået flere uger, og siden stadig ikke er i Google, er der som regel en grund. Søg din side frem i Search Console igen, og se hvad der står under sidens status. Her er de mest almindelige forklaringer:
- Siden er sat til noindex: Så har du (eller dit tema) bedt Google om ikke at vise siden. Bruger du Yoast SEO, kan du tjekke det under Avanceret i Yoast-boksen på siden, hvor der skal stå, at siden må vises i søgeresultaterne.
- Siden er blokeret i robots.txt: Så må Google slet ikke besøge siden. Det sker oftest ved en fejl, eks. hvis en indstilling fra udviklingsfasen aldrig er blevet slået fra.
- Google har valgt en anden side: Har du to sider, der minder meget om hinanden, vælger Google ofte kun at vise den ene. Så kan det være en god idé at slå siderne sammen og lave en 301-redirect fra den side, du fjerner.
- Google har set siden, men ikke indekseret den: Det betyder typisk, at Google ikke synes, siden er værdifuld nok endnu. Gør teksten mere fyldestgørende og mere unik, og link til den fra dine andre sider.
- Ingen andre sider linker til den: En side, der ikke har nogen interne links, er svær for Google at finde. Det kaldes også forældreløst indhold.
Sådan hjælper du Google med at finde dine sider
Du kan sagtens gøre det nemmere for Google at finde dine sider, så du ikke skal anmode om indeksering hver eneste gang. Det handler især om tre ting:
- Indsend dit sitemap: Et sitemap er en oversigt over alle dine sider. Bruger du Yoast SEO, laver den automatisk et sitemap til dig, som typisk ligger på ditdomæne.dk/sitemap_index.xml. Indsæt adressen under Sitemaps i Search Console, så har Google altid en opdateret liste.
- Link til dine nye sider: Når du udgiver noget nyt, så link til det fra en eller flere af dine eksisterende sider. Det er en af de nemmeste måder at vise Google vej på.
- Udgiv indhold løbende: Opdaterer du din hjemmeside jævnligt, kigger Google oftere forbi.
Ofte stillede spørgsmål om indeksering
Kan jeg tjekke, om en side er indekseret, uden Search Console?
Ja, du kan få et hurtigt fingerpeg ved at søge på site:ditdomæne.dk/din-side på Google. Dukker siden op, er den indekseret. Search Console er dog mere præcis, og det er kun her, du kan anmode om indeksering.
Skal jeg anmode om indeksering, hver gang jeg udgiver noget?
Nej, det er ikke nødvendigt. Har du et sitemap og linker til dine nye sider, finder Google dem som regel selv. Men det skader ikke at give Google et skub, når du har udgivet noget, du gerne vil have ud hurtigt, eller når du har opdateret en vigtig side.
Koster det noget at få sin side indekseret?
Nej, det er helt gratis. Både Google Search Console og selve indekseringen koster 0 kr.
Driller det? Så skriv kontakt mig endelig.

